Transfer pricing

Revisionsfirmaet KIM HERSLAND

Statsautoriseret Revisor

 

tilbage

 

Syn og skøn i skattesager om transfer pricing

ARTIKEL af statsautoriseret revisor Kim Hersland

 

Antallet af transfer pricing sager er i de senere år steget, og skattemyndighedernes fokus på afregninger mellem selskaber og over landegrænserne er intensiveret betydeligt. Selv ministeren udtaler sig om det. Sagerne er komplicerede, og der bruges mange ressourcer fra både SKAT og fra virksomhederne og fra begge sider også kvalificerede ressourcer.

 

Syn og skøn er et velkendt begreb i mange andre typer tvister. Det har bare endnu ikke været brugt i de skattemæssige transfer pricing sager. Hvorfor vides ikke.

 

Det konkluderes, at syn og skøn med fordel ville kunne anvendes i transfer pricing sager, og at et syn og skøn med stor sandsynlighed vil kunne bibringe sagen yderligere aspekter end de to parters opfattelser. Om det vil ændre udfaldet af sagen vides i sagens natur ikke, men både landsskatteretten og domstolene tillægger normalt skønsmandens vurdering stor vægt.

 

Indledning:

Transfer pricing sager er på det skatteretlige område ikke noget nyt fænomen, men har eksisteret som en skattemæssig udfordring i flere årtier.

 

De skatteretlige krav til selskabers samhandel, både nationalt og internationalt, er i årenes løb blevet reguleret, således at der i dag er krav om skriftlig dokumentation for den samhandel, der sker indenfor interesseforbundne selskaber. Samhandlen skal som altid ske på arms længde vilkår. Heri er der intet nyt.

 

I de senere år er der sket en stadigt større fokusering på området, og kravene til selskabernes dokumentation og grundlag for fastsættelse af interne afregningspriser er steget i takt med, at der er kommet yderligere fokus på området. På det seneste er også denne skatteretlige fokusering udvidet til også at have vakt politikernes interesse i takt med, at der gennemføres større indkomstforhøjelser af internationale koncerners skattepligtige indkomst.

 

Nærværende artikel er ikke et spørgsmål om at deltage i en politisk debat, men et forsøg på at beskrive, om begrebet syn og skøn med fordel vil kunne anvendes i disse ofte meget komplicerede skattemæssige problemstillinger.

 

Syn og Skøn:

Muligheden for at afholde syn og skøn fremgår af retsplejelovens regler, da forløbet i en retssag giver mulighed for, at der kan udmeldes en eller flere skønsmænd, og at hver af parterne kan indstille til retten om valg af denne skønsmand, en henstilling, som retten dog ikke ubetinget er bundet af. Som oftest udpeges skønsmand af diverse interesseorganisationer, men kan grundlæggende udpeges ved fælles aftale parterne imellem.

 

Der er efter retsplejelovens § 343 også adgang til at holde syn og skøn, uden at der forelig-ger en retssag, og denne bestemmelse kan blandt andet bruges i forbindelse med syn og skøn i Landsskatteretten.

 

Nærværende artikel er ikke en gennemgang af de generelle regler for syn og skøn, som er så udmærket beskrevet af advokat Poul Bostrup og Grete Due i ”Syn og skøn efter retsplejelovens regler i skattesager og i andre sager, 2. udgave 2011” og i den juridiske vejledning 2013-1 A.A. 11.

 

Advokat Poul Bostrup og Grete Due skriver om syn og skøn i Landsskatteretten, at ”ved adgangen i skatteforvaltningslovens § 47 til at få afholdt syn og skøn efter reglerne i retsplejelovens § 343 i landsskatteretssager er der givet mulighed for, at en afgørelse kan blive baseret på en branchekyndigs vurdering af et spørgsmål, fremfor på skattemyndighedernes mere eller mindre vilkårlige skøn”.

 

Syn og skøn er som begreb velkendt og ofte anvendt i retstvister i store dele af erhvervslivet og skønsmænd har efter dansk ret en særlig stilling, hvor de skal være neutrale og hvor deres opfattelse normalt tillægges betydeligt mere vægt end et partsindlæg.

 

 

Kan der foretages syn og skøn i transfer pricing sager?

Syn og skøn kan i princippet afholdes i alle skattesager, der indeholder et skønselement.

 

Af offentliggjorte landsskatteretssager, hvor der har været foretaget syn og skøn, kan blandt andet nævnes spørgsmål om størrelsen på direktørlønninger, værdiansættelser af goodwill, værdiansættelse af fast ejendom og værdiansættelse af aktier.

 

Der er uomtvisteligt, at skattesager om transfer pricing i vid udstrækning indeholder et skønselement, og det må derfor føre til, at der ikke er noget til hinder for, at der gennemføres et syn og skøn og også i skattemæssige transfer pricing sager.

 

Som nævnt ovenfor vil syn og skøn efter retsplejelovens og skatteforvaltningslovens regler kunne gennemføres allerede i forbindelse med skattesagens behandling i landsskatteretten, men der er grundlæggende ikke noget til hinder for, at syn og skøn først gennemføres senere i sagsforløbet. Det kan således lægges til grund, at man ikke er afskåret fra at begære syn og skøn, uanset at parterne ikke tidligere i sagsforløbet ved de underliggende instanser ikke har fremsat denne begæring.

 

Praksis og sagsforløb i en transfer pricing sag:

Transfer pricing sager adskiller sig ikke fra andre skattesager i øvrigt, hvor sagsbehandlingsforløbet er kendt og velafprøvet.

 

Skattemyndighedernes afgørelse påklages for så vidt angår selskaber direkte til landsskatteretten, hvorfra afgørelser kan indbringes for domstolene. Efter retssagsreformen er byretten første instans og ankemuligheden ligger i de videre instanser i retssystemet efter helt sædvanlige bestemmelser.

 

Som nævnt vil syn og skøn kunne begæres allerede i forbindelse med behandlingen i Landsskatteretten. Initiativet til at afholde et syn og skøn i landsskatteretssager vil kunne komme både fra landsskatteretten, eller fra skatteyderen selv. Landsskatteretten kan ikke selvstændigt begære syn og skøn afholdt, men kan opfordre skatteyderen til at afholde syn og skøn om spørgsmålet. Denne mulighed ses relativt ofte anvendt i praksis, og en skatteyder bør have meget tungt vejende argumenter for ikke at følge en sådan opfordring fra Landsskatte-retten.

 

I skattesager ved domstolene varetager Kammeradvokaten Skatteministeriets interesser, og Kammeradvokaten har som regel særdeles frie beføjelser til at føre sagen på Skatteministe-riets vegne. I relation til begæring om syn og skøn vil begge parter som nævnt have mulig-heden for at foretage en sådan begæring. Spørgsmålet er, om begæring om syn og skøn i transfer pricing sager vil ændre selve sagsforløbet. Det vil næppe være tilfældet, idet sagsforløbet er kendt og fastlagt på forhånd, og et syn og skøn vil således i al sin enkelthed kun være et element, der indgår i den samlede belysning af sagen forud for, at en afgørelse træffes af henholdsvis landsskatteretten eller i domstolssystemet.

 

Vil syn og skøn ændre udfaldet af sagen?

Man kan naturligvis aldrig med sikkerhed sige, om et syn og skøn i en transfer pricing sag vil ændre udfaldet af sagen. Spørgsmålet er i sagens natur hypotetisk, men det kan konkluderes, at der ikke er praksis og erfaringer at holde en eventuel undersøgelse op på. Der er forfatteren bekendt endnu ikke afholdt et syn og skøn i forbindelse med en skattesag omkring transfer pricing. Dette synspunkt bekræftes af SKAT, der oplyser, endnu ikke at have be-handlet en anmodning om syn og skøn på en transfer pricing sag.

 

Det nærmeste, der kan tangere et syn og skøn i en transfer pricing sag er nok TfS 2006.645, som vedrørte management fee mellem koncernforbundne selskaber. Her blev syn og skøn foretage ved Landsretten.

 

Ved det eksisterende sagsbehandlingsforløb rejses en transfer pricing sag typisk efter et særdeles tilbundsgående arbejde fra SKATs side, og sagen funderes ofte på et særdeles gennemarbejdet grundlag.

 

Omvendt har de fleste virksomheder som udgangspunkt baseret sine interne forretningsgange, og herunder de interne afregningspriser, virksomheder imellem på veldokumenterede rutiner og det er vores erfaring, at der er så relativt små forskelle i de enkelte landes skattesatser, at motivet for flytning af indkomst fra et land til et andet ofte ikke er til stede og at risikoen og omkostningen ved en eventuel korrektion er langt større end en potentiel gevinst.

 

Selskaberne er derfor som udgangspunkt uenige i SKATs synspunkter, når sagen starter.

 

Et syn og skøn vil erfaringsmæssigt fra andre sager give et ekstra bidrag til sagens belysning i forhold til parternes egen interesse, og som regel mere eller mindre fastlagte standpunkter ved sagens start. Det må derfor formodes, at et syn og skøn vil kunne bidrage som et seriøst opklarende element i skattesagen, friholdt fra forudliggende partsinteresser.

 

Faktum er under alle omstændigheder, at al erfaring viser, at både landsskatteretten og domstolene tillægger syn og skøn en særdeles stor betydning ved afgørelserne, og det kan derfor forsigtigt konkluderes, at det må forventes, at en eventuel syn og skønsrapport vil have en betydelig indflydelse på sagens udfald.

 

Hvem kan og skal være sagkyndig?

Efter dansk ret kan man normalt ikke foreslå en bestemt person som skønsmand. Skønsmænd udpeges sædvanligvis af relevante brancheorganisationer eller andre særligt sagkyndige på området.

 

Transfer pricing sager er i sin grundform ikke skattesager, men i højere grad et virksomheds og regnskabsspørgsmål om allokeringer af indtægter og omkostninger, men med skat som et afledt element.

 

Det naturlige valg til at udpege skønsmænd i transfer pricing sager må være FSR - Danske Revisorer, som kan udpege kvalificerede medlemmer til at udføre opgaven. Alternativet hertil vil være at skønsmanden udpeges i samarbejde og i fællesskab mellem SKAT og den pågældende virksomhed.

 

Habilitet:

Det grundlæggende for valg af skønsmand i både transfer pricing sager og andre syn- og skønssager er, at denne er habil i forhold til begge parter.

 

I praksis udmelder landsskatteretten eller domstolene syn- og skønsmanden og skal give parterne adgang til at udtale sig om forslaget. Indsigelser og herunder habilitetsindsigelser skal fremsættes straks ved udmeldelsen.

 

Der findes en lang række afgørelser og vurderinger omkring skønsmændenes eventuelle habilitet, som man i tvivlstilfælde kan støtte sig på.

 

I det omfang skønsmanden udpeges af FSR – Danske Revisorer, eller efter en aftale parterne imellem, burde det være åbenlyst, at selskabets revisor, både nuværende og eventuelt tidligere, må være inhabile i forbindelse med valget af skønsmand. Tilsvarende må gælde, hvis det pågældende revisionsfirma tidligere har udført arbejde for virksomheden.

 

Omkostningsspørgsmålet:

Skønsmandens honorar indgår i de samlede omkostninger, der som hovedregel pålægges den tabende part i sagen. Efter skatteforvaltningslovens regler kunne der frem til 2009 ydes omkostningsgodtgørelse til syn og skøn ved Skatterådet, Landsskatteretten, Skatteanke-nævnet og ved domstolene. Landsskatteretten, Skatterådet og Skatteankenævnet kunne meddele tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 52. Der kunne og kan ikke meddeles tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse, mens sagen verserer ved domstolene.

 

Efter ændringen i skatteforvaltningslovens i 2009 blev adgangen til omkostningsgodtgørelse for selskaber fjernet. Der vil herefter for selskaber alene være skattemæssig fradragsret for omkostningerne.

 

Spørgsmålet om retssikkerheden ved bortfaldet af omkostningsdækningen har så glimrende været rejst andetsteds. Det kan dog blot konstateres, at på dette område har retssikkerheden ligeledes fået et knæk.

 

Afslutning:

Transfer pricing sager har længe været et meget diskuteret område indenfor skatteretten og det kan konkluderes, at der er mulighed for at foretage syn og skøn i forbindelse med en skattesag om transfer pricing.

 

Det kan også konkluderes, at der i forbindelse med eksisterende transfer pricing sager endnu ikke har været anvendt syn og skøn, men det må vurderes, at syn og skøn vil kunne bibringe sagen yderligere aspekter, uden at der dog her er taget stilling til, hvorvidt dette vil være i virksomhedens eller i SKATs favør. Det må imidlertid stå klart, at et kvalificeret syn og skøn med al sandsynlighed vil kunne bibringe skattesagen yderligere argumenter, baseret på en vurdering af de helt almindelige forretningsmæssige principper ved afregning af ydelser sel-skaberne imellem. Det må også forventes, at både Landsskatteretten og retssystemet, baseret på de eksisterende erfaringer med syn- og skønsrapporter, også i transfer pricing sager vil tillægge skønsmandens vurdering væsentlig betydning.

 

Kim Hersland

Statsautoriseret revisor

+45 27284816

 

tilbage