Revisornævnet og Officialmaksimen

Revisionsfirmaet KIM HERSLAND

Statsautoriseret Revisor

 

tilbage

 

Revisornævnet og Officialmaksimen

 

 

Baggrund

 

Antallet af sager i Revisornævnet er vokset eksplosivt i de senere år, og dermed er behovet for at vurdere hvilke kompetencer og retningslinjer, der rent faktisk gælder for revisornævnet også vokset.

 

Revisornævnet bruges i dag til indbringelse af klager over revisorer, men i forhold til kompetencerne sker der i ukendt udstrækning indbringelse af revisorer for forhold, der ligger ud over revisornævnets kompetencer, ligesom spørgsmålet om indbringelse er blevet en del af den forhandlingstaktik, klienter i nogle tilfælde anvender i f.eks honorarspørgsmål, uanset om dette er omfattet af nævnets kompetencer eller ej.

 

Herudover har der i den seneste tid fra FSR Danske Revisorer været rejst kritik af størrelsen og omfanget på sanktionerne fra Revisornævnet side, og der har i den sammenhæng også på det seneste været en direkte tilkendegivelse af en vis manglende forståelse af afgørelserne og præmisserne i afgørelserne.

 

 

Officialmaksimen

 

Officialmaksimen, også kendt som officialprincippet eller undersøgelsesprincippet, er et juridisk begreb, der blandt andet har betydning i forvaltningsretten. Det betyder, at en myndighed selv har ansvaret for, at den af egen drift sikrer sig eller selv oplyser en sag tilstrækkeligt, før der træffes en afgørelse.

 

Officialprincippet er grundlæggende i dansk forvaltningsret og medfører, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv - eventuelt i samarbejde med andre myndigheder - at indhente tilstrækkelige oplysninger til, at en sag kan afgøres. Myndigheden kan i denne forbindelse tillige foranledige, at private, herunder navnlig parterne, medvirker til sagens oplysning.

 

 

Hvem er omfattet af official maksimen

 

Det er myndigheden, der har ansvaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst.

 

I myndighedsudøvelsen er det endvidere forvaltningsmyndighedernes pligt at sørge for, at de fornødne oplysninger skaffes til veje på den hurtigste og mest hensigtsmæssige måde. En sag skal således undersøges af myndigheden, så langt som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en forsvarlig afgørelse.

 

Officialmaksimen udelukker ikke, at oplysningerne også kan indhentes via borgerne. Såfremt borgerne ikke samtykker hertil, kan myndigheden - trods officialmaksimen - være afskåret fra at få sagen tilstrækkeligt oplyst med den virkning, at sagen må afgøres på det foreliggende og ofte ufuldstændige grundlag.

 

Officialprincippet står således i modsætning til ”forhandlingsmaksimen/forhandlingsprincippet”, som er de principper, der gælder ved domstolsbehandlingen, og hvorefter hver part selv har forpligtelsen til at fremskaffe de oplysninger, som kan støtte parternes påstand.

 

I Danmark er der en lang række klage og ankenævn, som næsten uden undtagelse træffer afgørelser, som dels er underlagt de forvaltningsretlige principper og ligeledes næsten uden undtagelse giver mulighed for indbringelse af afgørelserne for domstolene.

 

Professor dr. Jur Preben Stuer Lauridsen giver i en udtalelse om en konkret sag advokatnævnet følgende skudsmål

”Nævnet er da som nævnt også̊ på̊ flere måder en strukturelt mærkelig størrelse, der hverken er privat eller offentlig, men det ligger fast, at det i sin virksomhed dels skal følge reglerne i forvaltningsloven, dels til en vis grad er underlagt officialmaksimens oplysningspligt”

På tilsvarende vis er Revisornævnet ligesom øvrige nævn og klageinstanser med ganske få undtagelser også underlagt forvaltningsloven og officialmaksimen.

 

Konsekvenser ved manglende overholdelse af officialmaksimen.

 

På skatteområdet, som vel er det område med flest afgørelser og med en lang historik omkring klager, er der ingen der er i tvivl om, at en sagsbehandlingsfejl medfører ugyldighed i afgørelsen. Der er en lang praksis og advokater og revisorer lader ofte dette element indgå på lige fod med sagens materielle indhold i ankebehandlingen.

På skatteområdet er officialmaksimen gældende for sagsbehandlingen hos Skat, men der er i lovgivningen tillagt Landsskatteretten en særlig undersøgelsespligt, hvor Landsskatteretten på trods af officialmaksimen gældende kraft i forvaltningen kan og skal tilføre sagen yderligere undersøgelser, såfremt det er nødvendigt.

Landsskatteretten er sidste administrative organ inden domstolene.

På tilsvarende vis gælder det for nævn og klageinstanser, at sagsbehandlingsfejl og udeladelser må føre til ugyldighed i afgørelsen

 

Ankemuligheder

 

Der findes alene to ankemuligheder.

 

Folketingets ombudsmand

Folketingets Ombudsmand, som kontrollerer statslige og kommunale myndigheder samt andre offentlige forvaltningsmyndigheder. Ombudsmanden er således et supplement til domstolenes prøvelse af forvaltningen. Man kan klage til ombudsmanden, hvis man er utilfreds med forvaltningsmyndighedernes afgørelser eller myndighedernes behandling af én selv eller af ens sag.

 

Ombudsmanden selv anfører specifikt, at der kan klages over “offentlige styrelser, tilsyn, nævn og direktorater

 

Klage over revisornævn ligger således indenfor Folketingest ombudsmands kompetanceområde.

 

Klage til Folketingets ombudsmand vil normalt alene være en klage over den forvaltningsmæssige behandling af sagen og herunder om, der er begået fejl i sagsbehandlingen eller administrationen i forbindelse med sagsbehandlingen.

 

Folketingets ombudsmand vil næppe gå specifikt ind i den konkrete sags indhold, men forholde sig til sagsbehandlingen og herunder rejse en eventual kritik heraf. Konsekvensen vil være hjemvisning til fornyet sagsbehandling eller fastsættelse af ugyldighed i sagen med den konsekvens at afgørelsen bortfalder.

 

Eventuel overtrædelse af Official Maksimen i sagsbehandlingen er et område, som falder ind under kompetanceområdet.

 

Domstolene

 

Indbringelse for domstolene er den anden mulighed.

 

Domstolene kan tage stilling til såvel det materielle i Revisornævnets afgørelse som i eventuelle formalitetsfejl.

 

Overtrædelse af Official Maksimen vil således alene eller sammen med øvrige anbringender kunne indbringes for domstolene.

 

Påstanden ved indbringelse af overtrædelse eller manglende overholdelse af official maksimen vil typisk være ugyldighed med påstand om at afgørelsen trækkes tilbage. I det omfang domstolene måtte give medhold i denne påstand vil konsekvensen være, at afgørelsen er bortfaldet og ikke længere står ved magt.

 

Det må antages, at domstolene vil kunne træffe afgørelse, hvor sagen hjemvises til fornyet sagsbehandling, men det må også antages at domstolene bør og vil være tilbageholdende med en sådan afgørelse, blandt andet ud fra et retssikkerheds synspunkt.

 

I det omfang domstolene må træffe en afgørelse om ugyldighed og dermed tilbagetrækning af sagen, kunne man vurdere om Revisornævnet eller klager vil kunne genindbringe sagen.

 

Efter de almindelige forvaltningsretlige regler vil en sag, der en gang er behandlet og afgjort ikke kunne genindbringes, hverken af same myndighed eller af andre ligestillede myndigheder.

 

Det må derfor være klart, at en genindbringelse ikke vil kunne finde sted efter de forvaltningsretlige regler og at en overtrædelse af officialmaksimen vil føre til ugyldighed I afgørelsen med deraf manglende mulighed for genindbringelse eller genbehandling.

 

 

Kammeradvokaten

 

Ved indbringelse for domstolene vil Revisornævnet i kraft af sin forvaltningsretlige placering være repræsenteret af Kammeradvokaten og sagen vil blive procederet af Kammeradvokaten.

 

Kammeradvokaten repræsenterer sin klient og skal naturligvis overfor domstolene fremføre sin klients synspunkter.

 

I og med, at Revisornævnet er omfattet af Official Maksimen indebærer dette i sagens natur, at sagen fra Revisornævnets side per definition er fuldt oplyst i alle detaljer. Alternativet vil naturligvis være, at sagen på forhånd vil være afgjort på et ugyldigt grundlag.

 

I konsekvens af Official Maksimens forudsætninger er det derfor også den logiske konsekvens, at kammeradvokaten i sagen ikke kan fremkomme med nye og hidtil uopdagede eller ubehandlede fakta. Det ligger i sagens natur, at Kammeradvokaten er afskåret herfra.

 

Såfremt Kammeradvokaten måtte nå frem til, at der er forhold, der ikke er medtaget eller utilstrækkeligt medtaget i Revisornævnets behandling, vil han naturligvis være afskåret fra at bringe dem ind i sagen, direkte eller indirekte.

 

Såfremt Kammeradvokaten allgevel og på trods af Official Maksimens implicitte forudsætninger, kunne finde på at bringe nye synspunkter eller nye fakta ind i sagen, må det have den helt logiske konsekvens at sagen hermed må føre til ugyldighed , og domstolene må følge modpartens forventelige synspunkt herom.

 

Kammeradvokaten ville i tilfælde af indbringelse af nye synspunkter og nye fakta implicit demonstrere sin klients manglende undersøgelsespligt og eksplicit demonstrere, at sagen hidtil har været afgjort på et mere eller mindre uoplyst grundlag fra forvaltningens side, i dette tilfælde Revisornævnets.

 

Revisornævnet er omfattet af Official Maksimen og Kammeradvokaten må i sagens natur indrette sig efter sin klients rettigheder og pligter. Andet vil forvaltningsretligt og retssikkerhedsmæssigt være kritisabelt.

 

 

FSR og FRR – Danske Revisorer

 

FSR og FRR er I loven givet særlige rettigheder i relation til indbringelse i relation til Revisornævnet.

 

I og med, at disse foreninger, uanset at de I dag er slået sammen til en forening, har fået en særlig placering I forhold til Loven, vil de forudsætningsvist i disse anliggender være omfattet af de almindelige forvaltningsretlige rettigheder og pligter.

 

I relation til Official Maksimen vil det føre til det resultat, at FSR/FRR vil være omfattet af en egen undersøgelsespligt og en forpligtelse til at belyse og sikre at en eventual sag er belyst fuldstændigt og i alle forhold. En manglende undersøgelsespligt vil naturligvis føre til ugyldighed.

 

På tilsvarende vis vil FSR / FRR naturligvis på dette specifikke område, som er specifikt lovreguleret, også være omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler, som ikke her skal behandles i dybden, men som blandt andet vil omfatte en lighedsgrundsætning.

 

 

tilbage